Trommetid 14.-26. november 2023
Inspirationen er hentet langt tilbage. Nåidkunst, som det kaldes i dag, det var kunsten at nå ud over sanseverdenen, ind i åndeverdenen, til gudemagterne. Til Vindens gud Bieggolmai, vindmanden, han kunne blæse svagt og mildt eller voldsomt og dødeligt. Han havde sine vinde gemt i store bjerghuler og kunne derfra slippe dem løs og bagefter skovle dem ind med sine skovle. Til Väraldenolmai, verdensmanden, som stod for vækst og frugtsomhed og skulle ved renoffer have offerdyrets kønsdele for at give renlykke og mange kalve. Til Laibolmai, almanden, jagtguden, blodmanden, som rådede over alle skovens dyr, især bjørnen. Han var jagtens gud. Og mod livets guddommelige kræfter stod dødens og værst var Rota med hunden Vargen. Han kom med sygdom til døden og tog en med til dødsriget.
Alle disse væsener skulle nåiden være bekendt med og mange flere. At blive nåid eller shaman krævede særlig træning: Han skulle lære at håndtere trommen, udføre tricks, reciterer uforståelige ord, kunne hyle som alle dyr, efterligne slangens væsen, efterligne lyden af hjortens vandring gennem buskadset, efterligne skuren af egernet langs grene, kunne synge med kraftig røst, beherske teknikken til selvhypnose og gøre hvad ånder og guder fortalte ham
Shamantrommen, som har hørt til hele den cirkumpolare kreds, var et redskab til at komme ind i denne verden, ind i en oversanselig tilstand. På trommeskinnet var der malet tegn og figurer. Nogle at disse figurer har jeg omsat til korssting og lavet sammensyninger af forskellige tekstiler.
En talisman er en lille figur, et billede eller en anden genstand, der tænkes at virke til gavn for brugeren. Mens en amulet blot er beskyttende, er en talisman en i sig selv aktiv, rituel genstand, hvormed brugeren søger bestemte mål realiseret. Ofte er den rituelt indviet. På udstillingen er der nogle talismanske dukker. Nogle er omsyede bamsedyr, andre er indkøbt på rejser
Udover de beskrevne vægtekstiler og dukkerne er der akryl malerier på lærred, gouache malerier på papir, litografiske collager og skulpturer, inspireret af de primitive gudebilleder ude i marken, saiterne, som længe, ligesom trommerne, volte de kristne kvaler i deres bestræbelser på omvendelse, selvom de lokkede med paradis, men samerne havde allerede deres lykkelige Saivo, hvor man havde alt lige som her, men meget bedre. Alle værkerne forholder sig på en eller anden måde til temaet trommetid. Defineret ikke kun som den hedenske trommetid, men også den tid vi lever i nu. Krig og uro omkring os, en tid der trommer en omvæltning, en fornyelse.
Kunstværker opstår i dialog med det ubevidste, som shamanen når han eller hun griber sin tromme.
