Galleri Nybro 19.2.-3.3.2016

Det hele starter med en bog om gamle dukker. Deres ansigtudtryk fanger opmærksomheden, de ligner rigtige børn. Det er omkring første december og der skal indgives titel til Art Guide – det bliver Source

Det bliver jul og efter jul står der et sølle juletræ uden sine grene, kun stammen, nede i gården. Det kommer op på loftet og bliver pyntet med små dukkeportrætter og så er det klart til genbrug som vinduesfanger på udstillingen.

En Dannebrogsvimpel bliver indkøbt til at konsolidere juletræet. Altså: beslutning, der fører til en større andel af egenkapital. Juletræet skulle få større betydning herved. Det må vise sig.

Der spises figner i julen. Hurtig tømmes en lille trææske med dejlige bruntørrede sødheder. Æsken bliver gemt og malet lyserød. Den bliver til ramme om et lille dukkefotoportræt. Efter jul er figenæskerne sat ned. Hele familien spiser med på de indkøbte 7 æsker, så der til sidst opstår en figentræthed. Alle æsker bliver malet som den første og får hver sit lille portræt isat.

Det er starten på udstillingen, men det er ikke nok. Tre store lærreder på 120x100 bliver udvalgt til overmaling og fornyelse. Det lykkes at komme ind på dem med en energi fra lyserødt og grønt. Og de udvikler sig med tilfredstillelse. De er som en middelalderlig barnlig trang til sanselig anskuelighed.

I 18.novembers grafiske kælder bliver der produceret litografiske tryk

Hjemme i atelieret er der papir overalt. Efter i fire dage og nætter at have rodet rundt på gulvet med tryk, tegninger og papir, er Anima trykkene som de skal være, og derudover er der fremkommet mindre collager. Så er udmattelsens time kommet, hvor der drikkes for meget kaffe og bliver spist chokolade til måltiderne og der pakkes sammen.

Værkerne til udstillingen er på plads.

                    

 

 


Gkunst.dk - Grete Siegler - Studiestræde 16 - 1455 Kbh K - artistroom@hotmail.com - Copyright © 2021